KONTAKT OS - MAN-SØN KL. 8-18 | RING - SMS - BOOK ET OPKALD | 60 52 66 88 info@ny-emalje.dk

Renovering af badeværelse / Badeværelsesrenovering                              

Giv badeværelset nyt liv for få penge med en professionel emaljering af overfladerne.

I løbet af få timer kan du forny dit badeværelse med en ny emalje – enkelt og stilrent look til lav pris.

Badeværelset er noget af det sværeste at renovere, og selv de mest hærdede gør-det-selv-mennesker kommer til kort, når det kommer til en renovering af badeværelse. Samtidig er det dyrt, og de materialer, du vælger, skal både være slidstærke, smudsafvisende, praktiske, smukke, stilrene og have en lang levetid.

Kort og godt: Det er besværligt!

Og så kræver det i øvrigt, at du har adgang til et andet badeværelse i mellemtiden.

Men…

Med en ny emalje er historien en helt anden.

Det tager kun få timer at male de nuværende klinker med emalje, og resultatet er så godt som nyt. Det samme gør sig gældende for badekarret og håndvasken. Selv brusenichen kan emaljeres, hvis den trænger til en kærlig hånd. Og der er stor sandsynlighed for, at emaljen kan males direkte på den eksisterende overflade, og derfor er det hurtigt og enkelt at gå til. Dog skal du huske, at det kræver en grundig slibning, rengøring og eventuel udbedring af slag, revner og ujævnheder, hvis badeværelset skal emaljeres til den helt store guldmedalje.

Men så får du også et gennemført resultat.

Udtrykket efter en emaljering er enkelt og stilrent. Hos Ny Emalje bruger vi udelukkende hvide nuancer, når vi renoverer badeværelser, så vi kan opnå det lyse, skandinaviske udtryk, vores kunder efterspørger.

Fra lagerhal til badeværelse

Emaljering er en gammel teknik, men måske kender du den bedre under det mere moderne udtryk: Epoxy.

Epoxy har længe været brugt i lagerhaller og garager på grund af den ekstreme slidstyrke og fordi, det er let at gøre rent. At materialet samtidig kan lægges direkte ovenpå den eksisterende belægning er bare et ekstra plus, der sparer dig for både penge og besvær.

Slidstyrken vil du for alvor opleve, hvis du vælger at emaljere dit badeværelsesgulv; dag ud og dag ind tramper våde, trætte fødder henover gulvet, men selv efter 10 år, står det flot og skarpt.

Og så gør det jo heller ikke noget, at det industrielle udtryk vinder stadig større indpas i boligindretningen. Det robuste og neutrale look giver mulighed for at sætte fokus på andre ting; du får en rolig, ensartet overflade i hvidlige nuancer som baggrund for møbler og accessories.

Epoxy for gør-det-selv-folket?

Har du hænderne skruet rigtigt på, overvejer du muligvis allerede, om du selv kan kaste dig over istandsættelsen af dit badeværelse og på den måde spare endnu flere penge.

Det korte af det lange er: Nej! Det kan du ikke.

Epoxy – eller emalje – er ikke noget, du selv skal rode med. Det er et tokomponentmateriale, der skal blandes i de helt rigtige forhold, og som desuden hærder hurtigt, når det hældes på den overflade, det skal dække. Er du ikke vant til at have materialet mellem dine hænder, risikerer du helligdage og tydelige overlap – og så bliver det først dyrt, når fagfolk skal komme og lave det hele om.

Er det emaljering af badekar eller håndvasken, osv, så bruger vi en særlig sprøjtepistol og teknik, så emaljen lægger sig fint og glat på overfladen – det giver et elegant og professionelt resultat.

Et valg du ikke fortryder

Det kan være en smule grænseoverskridende at vælge epoxygulv på badeværelset. Et helt lyst gulv, ja nærmest hvidt; kan det nu gøres ordentligt rent, og hvordan ser det ud om 3 år?

Det er faktisk helt enkelt.

Hvis du vedligeholder dit epoxygulv efter forskrifterne, er det lige så fint efter 3 år, som det er efter 7 år. Det kan rengøres ved hjælp af helt almindelige husholdningsmidler, og den høje slidstyrke betyder i øvrigt, at du næppe vil opleve ridser eller skrammer fra tabte ting.

Epoxy er valget, du aldrig fortryder.

Vil du høre mere om hvordan vi på kort tid kan hjælpe dig med at forvandle gammelt til nyt, så giv os et ring eller læs mere på ny-emalje.dk

Tlf: 60 68 20 22

Summary
Renovering af badeværelse - Hurtigt & billigt alternativ til nyt!
Article Name
Renovering af badeværelse - Hurtigt & billigt alternativ til nyt!
Description
Rneovering af badeværelse - Badeværelsesrenovering. Renovér istedet for at købe nyt og spar mange penge! Med en ny overfladebehandling på badekar, fliser, klinker, bordplader mv, kan du få gammelt til at se nyt ud igen. Vi er specialister i re-emaljering og med professionelt udstyr og 20 års ekspertise kan vi hjælpe jer med at renovere badeværelset uden at det behøver at koste en formue.
Author
Publisher Name
Ny Emalje ApS
Publisher Logo