KONTAKT OS - MAN-SØN KL. 8-18 | RING - SMS - BOOK ET OPKALD | 60 52 66 88 info@ny-emalje.dk

Ny emalje – Badekar

Drømmer du om at sætte badeværelset i stand, men vægrer du dig mod de udgifter, der uden tvivl følger med? Du kan komme rigtig langt med ny emalje på badekarret, og det er ikke en teknik, der koster en formue.

Udsigten til bruge flere hundrede tusinde kroner på en istandsættelse af badeværelset, skræmmer de fleste, og derfor vælger mange at lade stå til. Og sikke en skam. Badeværelset er vores velværerum. Det er her, du kan trække dig tilbage og få lidt ro i sindet, mens du nyder det varme vand i badekarret.

Men det er svært at finde ro, hvis fliserne stadig har 70’ernes umiskendelige grønne farve, hvis badekarret er slidt og elementerne i rummet ikke passer sammen.

Hos Ny Emalje har vi løsningen: Renovering med emalje. Eller re-emaljering! Det er en anerkendt teknik, der bruges over hele verden og foregår ved, at vi “maler” de elementer, der skal renoveres med en stærk maling, der efterlader dit badeværelse skinnende hvidt. Teknikken er den samme som feks en autolakering hvor man skal mestre en spraypistol. Yderligere skal emaljen lægges i flere tynde lag, for at styrke overfladen bedst muligt. Dette kræver en professionel med erfaring, hvis man skal have et flot resultat.

 

Hvad er emalje?

Emalje er en type af maling, som mange ofte forveksler med epoxy, hvilket vi sagtens kan forstå. Der er mange ligheder mellem emalje og epoxy, men der er også væsentlige forskelle – for eksempel hærder emaljen op og bliver endnu stærkere end epoxy, ligesom den tørrer hurtigere, så du kan bruge badeværelset igen allerede 24 timer efter afsluttet arbejde.

Emaljen består af akryl og urethan, og tilsammen giver de to materialer en maling, der er ekstremt slidstærk, yderst rengøringsvenlig og helt stilren og enkel i sit udtryk.

 

Ny emalje på dit badekar

Blandt de opgaver, vi har flest af hos Ny Emalje, er reparation af badekar. Med ny emalje på dit badekar, giver du ikke bare karret men hele badeværelset nyt liv, og der findes ikke et badekar, vi ikke kan få til at skinne igen.

Hverken slitage, skidt, mug, afskallet maling, huller eller ridser skræmmer os. Vi klarer det hele med egnede produkter, og ved hjælp af et grundigt forarbejde med blandt andet reparation, slibning og grunder, renoverer vi dit badekar, så det efterfølgende ser ud, som var det næsten nyt. Overfladen skinner, men det er klart at vi ikke kan ændre formen på badekarret.

Det tager typisk kun imellem 4-6 timer at sætte dit badekar i stand med ny emalje, og du kan sænke kroppen ned i det varme vand efter 24 timer.

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om dine muligheder med ny emalje – hvad enten det er på dit badekar eller på andre elementer i badeværelset. Vi er åbne for dialog, og vi udarbejder gerne et gratis og uforpligtende tilbud på din specifikke opgave, så du har en pris at forholde dig til.

Har du ikke helt forstået omfanget af de muligheder, ny emalje tilbyder, tager vi også gerne en snak om det. I realiteten kan vi sætte hele dit badeværelse i stand med produktet, og det er ikke bare billigere end en traditionel istandsættelse – det koster heller ikke nær så meget.

Kontakt os i dag på tlf. 60 52 66 88 eller send en mail på info@ny-emalje.dk, så vender vi tilbage i løbet af kort tid.